Inspiration til indretning

Indretningen af dit hjem kan være et udtryk for dig selv og bygge en historie gennem de farver og stilarter, du vælger. Måske går du i tanker om, at få hjælp af professionelle med at skabe et personligt hjem tilpasset din livsstil. Nogle gange kan erfarne konsulenter se helt andre indretningsmuligheder, end du selv kan. Er du en af dem, der har et stramt budget, kan du sagtens indrette din bolig med stil. Mulighederne er mange, så følg med, og find inspiration til dit næste indretningsprojekt.

beazy-60SnthS09Ao-unsplash

Stue indretning

Indret din stue med stil

Hvis du er på jagt efter en nem makeover til din stue, er der faktisk flere ting du kan gøre. Du kan f.eks. give dine bordlamper nye skærmer, forny stuevæggen med maling i en lækker farve eller så kunne du opdatere din billedvæg. Når du har en stor stue, kan det være svært at vide hvordan du kan skabe en hyggelig og indbydende atmosfære. Vi har samlet vores bedste idéer til forandringer du kan lave uden at sprænge budgettet: 
  • vælg en flot farve at mæle en eller flere vægge
  • tæpper giver god akustik 
  • brug planter og krukker til at skabe liv 
  • give dit store rum et personligt og kunstnerisk præg med en billedvæg 

Køkken indretning - find din stil

Hvad har du brug for?

Mange vil nok sige, at køkkenet er husets vigtigste rum, og det er det gode grunde til. Her bliver der både lavet mad og inviteret gæster ind.  Inden du kaster dig ud i et større indretningsprojekt af køkkenet, kan det være en god ide at stille dig selv et par indledende spørgsmål:
  • Hvilken type er du/hvilken livsstil har du?
  • Hvad synes du godt om/mindre godt om i dit eksisterende køkken?
  • Hvilken stil skal køkkenet have – og passer stilen til resten af boligen?
  • Bruger du mest dit køkken som arbejdsstation?
    • Eller skal det være en form for alrum, hvor du kan opholde dig mange timer i selskab med resten af familien?
  • Har du meget køkkenudstyr og skal have stor opbevaringskapacitet?
    • Eller er du til minimalistiske løsninger?
      Hvilken arbejdshøjde er bedst for dig?

Til det store køkken

Det store køkken giver mange muligheder til indretning, til gengæld kan det være en større udfordring at få områderne gjort hyggelige og hjemlige. I et stort køkken, skal du satse på de store møbler som har mulighed for at fylde rummet. Små møbler i et stort køkken, har en tendens til at få et stort rum til at virke tomt og upersonligt. En smuk skænk, køkkenø eller et vitrineskab kan være et godt komplement til de fastsiddende møbler. En central kogeø sikrer stor bevægelsesfrihed og giver et meget åbent køkken.

Sådan færdes og arbejder du effektivt i dit køkken

Til dig der har plads til et stort køkken, kan vi anbefale at placere dit affaldssorteringsystem mellem rengøringszonen og forberedelsezonen. På den måde kan to personer arbejde i de to zoner samtidigt og have adgang til skraldespanden uden at gå i vejen for hinanden. Har du brug for mere bordplads i forlængelse, kan du frigøre plads ved at placere køkkenvasken i køkkenøen.

Sådan indretter du det lille køkken

Det kan være en udfordring at indrette et lille køkken, derfor er det om at udnytte pladsen bedst muligt. Her får du inspiration til, hvordan du får et praktisk, organiseret og hyggeligt køkken på få kvadratmeter.

Indret med lyse farver og god belysning

Når det kommer til at få mest muligt ud af små køkkener, er det vigtigt at du bruger lyse farver og husker god belysning. Et lille køkken skal være indrettet lyst og funktionelt, med mange opbevaringsmuligheder. Dermed giver det indtrykket af, at være større og mere rummeligt end hvad det faktisk er. Du kan få mere plads ved at f.eks. hænge stegepander op på væggen i stedet for at gemme dem væk i en skuffe. Så formår du samtidigt at skabe et interessant look til dit køkken. Nogle andre idéer kan f.eks. være åbne vægreoler, som ikke virker så tunge som overskabe. Med et rullebord får du både ekstra bord- og hyldeplads, som du desuden har muligheden at rykke rundt på. Gå efter lange, tynde, vertikale elementer til dit lille køkken, så det ligner, at der er højere til loftet, end der rent faktisk er. Køb eksempelvis pendellamper, som ikke fylder meget, og som ikke har nogen lampeskærm, der fylder.

Badeværelse indretning

Vi giver dig de bedste råd til hvordan du skaber et stilfuldt og hyggeligt badeværelse – både et stort og et lille. Læs videre for at få mere inspiration, til hvordan du skaber en rød tråd i dit badeværelse, som symboliserer dig og resten af din bolig. Uanset om du har et stort eller lille badeværelse, er der en række ting som ved at bruge planter og andre elementer fra naturen er med til at skabe fornemmelse af velvære og god energi på badeværelset.

Til det store badeværelse

Hvis du er en af de heldige, med stort badeværelse, så skal du selvfølgelig overveje både design, behov, og hvad der fungerer i praksis. Har du et meget stort badeværelse, skal du huske på, at hvide fliser får badeværelset til at se alt for stort ud. Men sorte fliser ser nemmere snavsede ud på grund af blandt andet kalk i vandet, hvor hvide fliser skjuler snavs bedre. Hvis du har en stor familie, kan to vaske være en god investering.

  • brug store fliser til dit badeværelse
  • vælg at få lysdæmpere indbygget for et hyggeligt men samtidigt intim følelse
  • brug gerne gulvet til indretning i stedet for at skubbe alt ud til væggene.
badeværelse
Sådan løfter du dit lille badeværelse

Små badeværelser på få kvadratmeter kan være svære at indrette. Derfor kan du med fordele have fokus på funktionalitet, opbevaring, det rette belysning og store spejler. Men selvfølgelig ikke gå på kompromis med hygge eller luksus. Vil du gerne spare lidt på pladsen, kan du med fordele vælge smalle badmøbler og en smal badvask. Hylder kan være en rigtig god idé når du skal have plads til opbevaring, hvis ikke der er plads på gulvet til nogen opbevaringsmøbler. Mørke farver kan få det lille badeværelse til at virke småt og dystert. Vi anbefaler derfor, at du vælger lyse farver, da lyse farver skaber mere ro og rummelighed. Skaber med glaslåger og vitrineskabe kan også være med til, at udstråle mere liv og skabe illusionen af et større rum.

Når du indretter det lille badeværelse, er det en god idé at købe planter for at give badeværelset lidt liv. Desuden, renser de luften og virker beroligende. Hvis du har mulighed, kan du købe hængeplanter, der er fine at have stående på en reol eller hylde.

Hurtige tips til at gøre det lille badeværelse perfekt

 

  • vælg rolige og nedtonede

  • farver til vægge og gulve

  • flyt din opbevaring op i højden

  • fremhæv lyset

  • skab liv i dit badeværelse med planter

Badeværelse
calum-lewis-h0j-H2jyFj4-unsplash

Soveværelsesindretning

Er du mere til det rustikke look, tænk gerne i anerledes materialer samt farvekombinationer og -kontraster, når du indretter soveværelset. En sengegavl i træ, et sengetæppe i grovere stof eller små loppefynd kan virkelig give det rette rustikke look når du indretter soveværelset.

Fine planter, belysning og sengetøj af god kvalitet er nogle af de ting som kan gøre dit soveværelse mere lækkert og indbydende.

Find fred og ro med den minimalistiske stil

Du kan med fordel overveje at forfølge less is more-tanken i dit soveværelse. Men bare fordi du har valgt et minimalistisk look, behøver du ikke nødvendigvis male dine vægge og lofter hvide. Nedtonede farver som f.eks. lysegrå, sand og creme kan i virkeligheden skabe endnu mere ro for øjet, og få værelset til at virke rummeligt og lyst.

Den luksuriøse stil

Støvede farver, bløde tekstiler og lange gardiner skaber rammerne for et roligt, nedtonet og overdådigt soveværelse. 

Ved at arrangere puderne med de største bagerst og en samlende pude, skaber du ro og harmoni.

Bryggers indretning

Bryggerset er husets mest praktiske rum. Det er for mange et multifunktionelt rum, der skal løse mange opgaver. Her er vaskeri, grovkøkken, opbevaring og vask. I nogle tilfælde, skal bryggerset bruges som en ekstra entré, som skal give et godt førstehåndsindtryk. Bryggerset ligger ofte i forlængelse af køkkenet. Det er derfor en god idé at vælge et design til dit nye bryggers, som matcher køkkenet, for at sikre et harmonisk udtryk i dit hjem.
pexels-juliano-ferreira-2290247